Shaman healing i klinikken

50 min. i klinikken, 750 kroner.

Som shaman kan jeg tilbyde dig en dybdegående healing der favner din krop, sind, sjæl og ånd. Healingen vil skabe markante forandringer i- og omkring dig, da den forløser dine ubalancer og vækker din indre visdom til live. Healing støtter din udfoldelse som den unikke sjæl du er, og til at du står stærk og autentisk i dig selv. 

Afspænding i krop, sind, sjæl og ånd

Afbalancering af 19 chakra

Opnå en dybere forståelse af dig

Afbalancering af 7 energilegemer

Vækkelse af din indre visdom

Afbalancering af kundalini

Når du siger ja tak til en shaman healing, bør det altid komme fra dit hjerte og hermed starter din magiske transformation. 

En shaman healing er ubeskrivelig magisk, da den favner alt i og omkring dig uden nogen form for begrænsninger. Du modtager det gennem healingen som du må være klar til at slippe, for at din iboende visdom, autenticitet og sandhed kan træde frem i dig.

Som shaman er jeg kanal for den healing der kanaliseres igennem,  hvor jeg i samspil med energien, afbalancere din krop, sind, ånd og sjæl. 

Healing er energi og er hverken begrænset af tid eller sted. Alt omkring os er energi – du ER energi. Når healingens energi igangsættes, så forbinder den sig gennem mig med din energi. Man kan på mange måder forestille sig, at det er ligesom at sætte et stik i en stikkontakt, tænde for strømmen og lade energien flyde.

Under shaman healing
Det er meget forskelligt hvordan den enkelte oplever selve healingen. Flere har bl.a. givet udtryk for:

  • At føle mere ro i tanker og sind.
  • At føle sig tung og tilpas i kroppen.
  • At føle varme eller kulde i og omkring sig.
  • At føle nærvær af dine kære fra den anden side.
  • At føle at kroppen afspænder forskellige steder.
  • At føle en øget varmestrømning gennem kroppen.
  • At se mange farver og ofte dukker der minder op.
  • At føle sig fuldstændig afslappet og mærke en indre ro.
  • At blive følelsesmæssigt berørt og føle en slags forløsning.
Sådan foregår shaman healing

Healingen foregår i min klinik, hvor du enten sidder eller ligger på en briks. Vi starter med en samtale, hvor du fortæller om dig selv og hvad du ønsker healingen må støtte dig med. 

Du er fuld påklædt under sessionen og jeg har lagner, puder og tæpper til fri afbenyttelse i klinikken.

Under healingen vil du komme i en indre ro og let søvn kan forekomme. Neurologisk set svarer denne tilstand til REM-søvnen, hvor din krops egne selvhelbredende kræfter er mest aktive og sammen med healings energi, skabes der et rum – et møde indeni og med dig – og med en øget bevidsthed omkring din egen krop, sind, sjæl og ånd. Herigennem opstår en dyb magisk healing og en vækkelse af dit autentiske jeg.  

Jeg anbefaler, at healingen gennemføres i stilhed. Det giver dig en pause fra hverdagens impulser og du har en mulighed for at sanse dig selv.

Efter healing
Efter healingen vil kroppen være aktiv i dens afbalancering og det kan fremme nogle reaktioner som typisk vil aftage efter en uges tid.

Kendte symptomer:

  • du kan føles kuldskær / kold
  • du spiselyst kan ændre sig over et par dage
  • du har behov for at indtage mere væske i dagene efter.
  • du kan virke langt mere aktiv end tidligere
  • du kan have behov for mere søvn / ro
  • din krop kan have behov for udrensning for at slippe det “gamle” og gøre plads til noget nyt.