Telepati med dyr

Jeg tilbyder professionel telepati med både nulevende og afdøde dyr. Telepati med afdøde dyr kan være et værdifuldt redskab til at lindre sorgen efter tabet af dit kære dyr.

Dyr er, ligesom mennesker, levende sjæle fyldt med tanker, følelser og visdom. Gennem en telepatisk session får du som ejer mulighed for at opnå en dybere forståelse af dit dyrs krop, sind, sjæl og ånd. Dette kan bidrage til at identificere ubalancer, herunder adfærdsudfordringer, og skabe indsigt i konkrete løsninger, der kan genoprette harmonien hos dit dyr.

Det er ikke nødvendigt, at dyret er fysisk til stede under sessionen – hverken i samme rum eller ved en online samtale. Telepati fungerer uafhængigt af afstand, da energi ikke begrænses af tid eller rum. Derfor kan jeg arbejde præcist som ved fysisk tilstedeværelse, uanset hvor dit dyr befinder sig.

Når det gælder telepati med dyr, kan en online session levere samme nærvær og kvalitet som en fysisk mødesituation. Dyret får mest ud af at være hjemme i sine kendte omgivelser, hvor det føler sig trygt og ikke skal forholde sig til nye indtryk, mens telepatien formidles om det, der rører sig inderst inde. Under online sessioner kan vi kommunikere via zoom eller pr. telefon, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Efter sessionen fremsendes en lydoptagelse, så du kan lytte til samtalen igen.

Alle telepatiske sessioner kombineres med healing, som skaber tryghed, kærlighed, tillid og ro omkring dit dyr og hele processen.

telapati med din hund online

50 min. kr. 1500,-

Telepati med din hund online
Berit Højgaard- Spirituel vejleder for mennesker og dyr

50 min. kr. 1500,-

Telepati med din hund
vha. fotografi
Telapati med dyr online

50 min. kr. 1500,-

Telepati med dyr
online
Telapati med dyr vha fotografi

50 min. kr. 1500,-

Telepati med dyr
vha. fotografi

Professionel telepati med dit dyr
Siden 2005 har jeg arbejdet professionelt med dyretelepati, hvor jeg altid tager udgangspunkt i et billede af dyret, dets navn og kælenavn samt ejerens konkrete spørgsmål. En session starter med en kort og præcis beskrivelse af dyret og det, der rører sig hos det – både fysisk og mentalt. Derefter får dyret fri taletid til at videreformidle det, der måtte være på hjertet.

Når ejeren er åben overfor dyrets visdom og indsigter, fører det ofte til store transformationer – ikke kun hos dyret, men også hos ejeren og i deres fællesskab. Dyret fungerer som en guide for sin ejer, og derfor kan der også komme personlige budskaber til ejeren under sessionen.

Hvis dyret ændrer sin adfærd, er der altid en årsag bag – det kan skyldes smerter, misforståelser, traumer, uro eller lignende. Telepati med dit dyr åbner døren til dyrets indsigt og svar inden for et eller flere konkrete områder og hjælper ejeren med at støtte og hjælpe dyret bedst muligt.

Dyretelepati kan også være en stor støtte i livets sidste tid. Ofte har dyret ønsker omkring aflivning, støtte til familien, begravelse eller de tegn, det ønsker at sende fra sin sjælsform til ejeren efter sin afgang.

Alle telepatiske sessioner suppleres med healing, som omslutter dyret med tryghed, kærlighed og ro.

Jeg tilbyder telepati til ejerens egne dyr og stiller aldrig ind på andres dyr uden tilladelse fra den pågældende ejer. Har du part i et dyr, skal du have accept fra øvrige ejere for at kunne gennemføre en telepatisk session hos mig.

Hundeadfærdsspecialist og kropsterapeut
Siden 2005 har jeg også arbejdet holistisk og professionelt med hunde inden for træning, adfærd og kropsterapi. Hundeadfærdsproblemer er som regel tegn på ubalance, og gennem telepati kan årsagen til udfordringerne afdækkes. Det giver dig som ejer en dybere forståelse for hundens adfærd og mulighed for at modtage konkrete løsningsforslag og adfærdsmodificerende redskaber.

Mit fokus er altid på at belyse de bagvedliggende årsager frem for blot symptomerne, da dette skaber langt større stabilitet og balance for hunden.

Telepati med dit dyr kan gennemføres online via Zoom, pr. telefon eller ud fra et fotografi. Uanset hvilken metode du vælger, optages sessionen, og lydfilen sendes til dig via mail efter endt session. Husk at gemme lydfilen på din egen enhed.

Tidsbestilling – påmindelse og evt. ændring af din tid
Når du booker en tid, modtager du automatisk en bekræftelse på din tidsbestilling både via e-mail og sms. 24 timer inden din aftalte tid vil du desuden få en venlig påmindelse sendt til både e-mail og sms vedrørende din session hos Berit Højgaard.

Ønsker du at annullere eller ændre din tid, bedes dette ske senest 24 timer før den planlagte tid starter. Hvis aflysning sker senere end dette, eller ved udeblivelse uden afbud, opkræves det fulde beløb for sessionen.

Det siger mine klienter