Home - Spirituelle Sessioner
Spirituelle sessioner
Jeg tilbyder spirituel vejledning til dig der søger støtte og konkret vejledning til der, hvor du står i livet. En spirituel vejledning tager udgangspunkt i hele fire områder; clairvoyance, afdødekontakt, kroppens formidling og kanalisering fra din skytsengel og guider. Spirituel vejledning sammensættes, så den passer til netop dig. En session sætter ofte gang i det store følelsesregister. Derfor anbefaler jeg, at du forbereder dig og bruger nogle dage på at overveje, hvad du ønsker at have fokus på i din session. Din forberedelse giver dig mere klarhed og ro til at være tilstede i din spirituelle session og modtage universets guidning.
Professionel spirituel vejledning
Jeg er født med en stærk kontakt til universet, derfor er det også naturligt for mig at træde frem og præsentere denne. Jeg har siden 2007 arbejdet professionelt indenfor den spirituelle verden og stiller mig til rådighed både som clairvoyant og som medium hvor jeg formidler din fysiske krop, de kære der må være gået i forvejen (afdøde), og kanalisere din skytsengel, din(e) guider og din(e) kraftdyr.
Spirituel vejledning kan byde ind med bekræftelser til det du allerede selv går og overvejer mens der også kommer yderligere konkret guidning til dig. Sessionen bliver altid optaget og lydfilen mailes til dig efter endt session. Du er også velkommen til selv at optage. Lyt gerne til optagelsen efterfølgende, da sessionen ofte vil igangsætte flere processer – i flere lag – hos dig. Det er en dyb personlig healing som vil støtte dig og øge din selvforståelse på et langt dybere plan, så du når ind til dit autentiske jeg.
Kontakt til en eller flere af dine kære på den anden side (afdødekontakt) er altid mulig. Hos mig kan du specifikt ønske hvem du ønsker der træder frem i sessionen, uanset om vedkommende lige er gået over eller om det er flere år siden. Der skal ikke gå et bestemt tidsrum før afdødekontakt er mulig, dog bør man føle sig klar til dette smukke møde. Dine kære er blot en tanke herfra og ønsker at vise sin sjælelige-, åndelige tilstedeværelse og kærligheden til modtageren.
Din personlige session
En spirituel vejledning er personlig, derfor er det som udgangspunkt også kun klienten selv der sidder til stede under sessionen medmindre andet aftales personligt med mig. Din session kan gennemføres ved fysisk fremmøde i klinikken, online via zoom eller pr. telefon. Mit arbejde er den samme uanset hvilken type af session du føler der passer dig bedst.
Alle spirituelle vejledninger suppleres med healing da denne favner hele sessionen og klienten med tryghed, kærlighed og ro.
Jeg har som spirituelt medium tavshedspligt.
Tidsbestilling – påmindelse og evt. ændring af din tid
Ved tidsbestilling modtager du automatisk en bekræftelse på din tidsbestilling via e-mail og sms. 24 timer inden din aftalte tid vil du modtage en påmindelse via e-mail og sms vedr. din tid hos Berit Højgaard.
Ved tidsbestilling modtager du automatisk en bekræftelse på din tidsbestilling via e-mail og sms. 24 timer inden din aftalte tid vil du modtage en påmindelse via e-mail og sms vedr. din tid hos Berit Højgaard.
Hvis du ønsker at annullere din tid, skal dette ske senest 24 timer før den aftalte tid påbegyndes. Gøres dette efter, eller ved udeblivelse, trækkes det fulde beløb for sessionen fortsat.
Det siger mine klienter
Tusind tak Berit for din spirituelle vejledning.
Det var meget opløftende og du ramte spot on på flere punkter.
Det er ikke sidste gang, jeg kontakter dig.
Kærlig hilsen Inge
1000 tak for en fantastisk oplevelse. Du er helt fantastisk. Der er ingen tvivl om, at du bare kan noget. Jeg er stadig berørt over kontakten og fyldt med følelser. Men jeg er så glad for, at det var dig, der hjælp mig med at få kontakt.
Tak
Kærlig hilsen Sabrina
Jeg har haft en så god behandling os dig og du ramte plet på alle ting. Jeg er virkelig taknemlig for din hjælp. Kæmpe anbefaling her fra 🙂
Mvh. Andreas
Aller helst vil jeg, bare så gerne give dig min største TAK, for din spirituelle vejledning til mig. Berit, du har sat lys og håb i gang i mit hjerte og i min sjæl. Tak for din fantastiske forbindelse til den åndelige verden. Det kalder jeg det sted. Tak for din smilende og hjertevarme måde, at formidle på. Tak for, at du skaber et rum og en bro, til dem du har forbindelse til. Det har sådan nogle som mig, meget brug for. Og jeg er sikker på, at mange andre mennesker også har. Og jeg vil også gerne sige dig tak, for dine referencer på link, som jeg kan gøre brug af. Det er en stor vejledning at få med også.
Kærligst Grete
1000 tak for en meget indsigtsfuld vejledning. Jeg er stadig blæst bagover over, den specifikke måde du kan formidle "guidernes" råd. Jeg har en dejlig ro og tro på at mine "projekter" kommer til at lykkedes - og jeg har tillid til det som kommer. Så tak for det.
Kh Pernille
Gennem flere måneder har jeg følt mig voldsomt energiforladt og været forvirret, modløs og trist. Efter et fjernhealingsforløb hos Berit, har jeg på blot 6 uger oplevet, at min energi er blevet opløftet markant. Jeg har nu fået min drivkraft igen, mit humør er meget bedre, og jeg oplever en anden ro i det utrygge. Gennem Berits imponerende forståelse for mig, min situation og mine behov samt hendes sympatiske videreformidling, føler jeg nu, at jeg er ved at finde tilbage til sider af mig selv, som før var blevet væk.
Jeg skylder Berit den største tak - og jeg giver hende mine varmeste anbefalinger til alle, der er nysgerrig på sig selv, savner retning i livet, eller noget helt tredje.
Josephine
Du er bare den bedste healer jeg har været hos. Du var så præcis og utrolig behagelig.
Af hjertet tak. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har talt med dig.
De kærligste hilsner Sisse
Det var en fantastisk seance. Du er sød, behagelig, rar - og usandsynlig dygtig.
Jeg ved nu min mor har det godt og ovenikøbet har jeg fået inspiration til, hvad jeg skal gøre fremover i mit liv. Det skulle alle prøve. Det er en stor gave at få!
Charlotte
Tak for den skønne læsning/session jeg modtog i juli måned, med en masse gode, klare, stærke og brugbare indsigter og råd.
Lotte
Jeg har haft en online session med Berit og var meget spændt på, hvordan det skulle forløbe og jeg er blæst helt bagover af begejstring. Berit er så helt igennem fantastisk til at formidle og videregive de råd, som mine guider kommer med. Hun er bare spot on hele tiden og jeg var slet ikke i tvivl en eneste gang, hun er virkelig dygtig og behagelig. Jeg kunne kende mig selv hele vejen igennem og de personer som jeg spurgte ind til. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil give Berit min allerbedste og varmeste anbefaling. Hende kan du trygt henvende dig til. Det er så følsomt et emne, at det hele helst skal være spot on og man ikke bør være i tvivl. Det er du ikke med Berit.
Yderst dygtig, behagelig og professionel.
Jeg giver hermed Berit min bedste anbefaling.
Kærlig hilsen
Tanja
Vil bare sige tusind tak for at dele din unikke evne. Det var mega spændene og det blev gjort på en enorm dejlig måde, i sådan et fælles lokale. Jeg følte mig enorm heldig at blive kommunikeret til af min bror. Nogle af tingene gav mere mening ind andre og skulle lige finde rund i hovedet, hvordan det gav mening for mig.
Efterfølgende da du var færdig, kunne jeg reflektere på hvad du havde sagt til mig og
det hele hængte efterhånden sammen og hvad det betød. Hvad du fik at vide og kunne videregive til mig. Jeg forstår det hele nu. Ville ønske jeg kunne have sagt det tydeligt til dig, så nok ikke jeg kommer igen engang.
Tusind tak for det.
Venlig hilsen Haakon
Jeg har haft fornøjelsen af en online spirituel vejledning af Berit. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle booke hende til en personlig vejledning, efter at have oplevet hendes energi og spiritualitet på en klarsynsaften i Nørresundby.
Mine forventninger var store - de blev til fulde indfriet, plus meget mere.
Berit formåede at give mig brugbare anvisninger som jeg kan vælge at tage med mig i mit arbejdsliv såvel som i mit personlige liv. Hvilket jeg helt klart vil gøre, da de for mig giver dyb mening. I løbet af den spirituelle vejledning er det som at sidde sammen med én der kender dig på godt og "ondt". Al kommunikation sker i respekt for den du er som menneske og ofte med et skønt glimt i øjet fra Berit. Berit - du får mine varmeste anbefalinger.
Mvh Tina
Jeg har haft en fantastiske oplevelse med Berit Højgaard som clairvoyant, og jeg vil gerne dele min begejstring med alle, der søger vejledning og indsigt inden for den alternative og spirituelle verden.
Under vores session skabte Berit en varm og personlig atmosfære, der fik mig til at føle mig tryg og åben. Hun guidede mig gennem en rejse til selvopdagelse, hvor hendes clairvoyante evner afdækkede aspekter af mit liv, jeg ikke tidligere havde givet plads. Hendes indsigt var ikke kun præcis, men også dybt meningsfuld og relevant.
Berit formåede ikke kun at pege på nuværende udfordringer, men hun gav også konkrete og praktiske råd om, hvordan jeg kunne navigere i livet med større klarhed og forståelse. Hendes positive energi og støttende tilgang gjorde hele oplevelsen ekstra givende.
Berit har åbnet døren endnu mere til min spiritualitet og jeg er taknemmelig for hendes gavmildhed. Jeg kan varmt anbefale hende til alle, der søger vejledning og indblik i deres livsrejse.
Tak, Berit, for at dele din unikke gave med verden.
Jacqueline
Berit er meget ren - og ægte i sin formidling og fremtoning. Hun er én af de få, der kan kalde sig selv for en sand healer og dem er der ikke mange af.
Hun har begge ben plantet i jorden, så både dem der flyver for højt og for lavt kan følge med, men hvis ikke du kan tåle og hører sandheden, hvilket vil hjælpe dig frem i livet, men kun vil hører hvad du selv vil, anbefaler jeg ikke du tager hen til Berit, da hun vil afsløre dig på den bedste måde, som er en gave.
Hun gav mig nok den mest spot on vejledning, og uden jeg havde sagt et kny, kunne hun læse det meste af hvem jeg var og hvordan jeg kunne hjælpe mig selv videre, i en tid, hvor jeg havde svært ved at navigere mine beslutninger, men Berit hjalp både mig - og min hund på vej.
Så selv om du er intuitiv og lever er spirituelt liv, vil jeg varmt anbefale denne fine sjæl, til at fører dig videre på hvad der end måtte være din vej.
Taschina
Jeg vil sige mange tak for den session, vi havde forleden dag. Jeg havde set frem til at møde dig, og havde forventninger om, at blive set på og fortalt om fra de forskellige energifelter, der har med mig at gøre.
Jeg følte mig i høj grad set, og jeg fandt dine oplysninger og anvisninger meget præcise, så det var en stor glæde for mig at få så meget, jeg kan bruge til noget, og som jeg kan gå videre med i arbejdet med balancering på alle planer.
Jeg befandt mig rigtig godt i dit favntag, og anbefaler dig med glæde til andre.
Med kærlig hilsen
Karen
Mange tak for dagens behagelige møde, tiden fløj bare afsted. Det var meget interessant og overraskende beskeder. Meget af det var ikke noget, som jeg lige havde i forestillet mig. Men gav noget at tænke over, her bagefter. Spændende hvad jeg kan få gjort ud af alle de informationer.
Jeg vil gerne give dig stor ros for den måde du er på og kan formidle vejledningen på en afslappet og forståelig facon. Det var en behagelig og positiv oplevelse. Også mange tak til din hjælper, at han fortalte jeg har et par "klæbeånder" som livsledsagere. Tror det er en meget vigtig besked og måske kan være en forklaring på forskelligt i mit liv.
Hilsen Ib
Previous
Next