Berit Højgaard- Spirituel vejleder for mennesker og dyr

Spirituel vejledning

- Clairvoyance - afdødekontakt (pr. telefon)

50 min. via telefon, 1000 kroner.

En spirituel session kan støtte og vejlede dig lige dér, hvor du står i livet

Få belyst dit eget potentiale

Få guidning og støtte til nuet

Modtag spirituelle råd og vejledning fra din guide

Få en stund med en kær afdød – og find støtte til sorgen

Energi kender ikke til begrænsninger og derfor er det muligt at gennemføre en session pr. telefon. Selvom vi sidder på afstand, vil du få nøjagtig det samme ud af sessionen som hvis du fysisk var til stede hos mig i klinikken.

I løbet af én spirituel session, kan jeg tilbyde at vi kigger på hele tre områder; spirituel vejledning med dine guider, clairvoyance og afdødekontakt. En session sætter ofte gang i det store følelsesregister. Derfor anbefaler jeg at du forbereder dig og bruger nogle dage på at overveje, hvad du ønsker at have fokus på i din session. 

Der er flere muligheder for sammensætning af en session. Vi sammensætter den, så den passer netop til dig. 

Spirituel vejledning
Spirituel vejledning er til dig der ønsker vejledning og støtte fra dine guider. Under en spirituel vejledning vil dine guider træde frem, for at give dig konkrete råd, vejledning og støtte til din videre færd. Det er naturligvis dit eget frie valg at træffe de beslutninger, som føles rigtige for dig. 

Clairvoyance
En clairvoyance er til dig som søger spirituelle råd og vejledning. Dig der ønsker at få af- eller bekræftet noget. Det kan f.eks. handle om dit job, kærlighed, bolig eller din personlige udvikling. Jeg læser ud fra din energi – din aura.

Afdødekontakt
Afdødekontakt er til dig der har et ønske om at få kontakt til en kær afdød på den anden side. Det kan enten være for at få en hilsen, en bekræftelse eller for at få en stund til at sidde sammen med afdøde og mindes jeres fysiske tid sammen. Den afdøde har ofte en kærlig hilsen og vejledning med til dig.

Vejledning til erhverv
Spirituel vejledning tilbydes også til virksomheder der må ønske at have fokus på driften og hvordan denne styrkes. 

Videreformidlingen i en spirituel vejledning vil altid ske ud fra en konkret, kærlig, let og positiv energi.

Jeg taler ikke om døden eller om alvorlig sygdom og jeg stiller kun ind på dig. Jeg har som spirituelt medium tavshedspligt.

Sådan foregår en spirituel session pr. telefon

Jeg anbefaler, at du hjemmefra forbereder dig til din session og hvad du ønsker fokus på til denne. Det kan f.eks. være omkring dit autentiske jeg, job, bolig, økonomi, kær afdød fra den anden side eller guidning fra dine guider.

Jeg ringer dig op til vores aftalte tid. 

Det gør ikke noget, at jeg ikke ved ret meget om dig inden vi snakker. På den måde kan du også bedre stole på at vejledningen faktisk kommer fra dine kære afdøde. Undervejs i sessionen er du velkommen til at af- eller bekræfte, ved at sige ja eller nej. Brug helst ikke andre ord eller sætninger, tak. Der vil dog være plads til spørgsmål undervejs i forløbet.

Da vi hele tiden bevæger os i livet, vil to sessioner aldrig være ens. Emnerne kan heller ikke nødvendigvis aftales på forhånd, men du kan spørge om råd og vejledning til netop der hvor du bevæger dig i livet. En spirituel vejledning vil altid tage udgangspunkt i at støtte og vejlede dig bedst muligt.

Optagelse af sessionen
Sessionen bliver optaget og efterfølgende sendt til dig pr. mail. Lydfilen skal du selv sørge for at gemme på din computer, da den bliver slettet hos mig 5 dage efter vores session. 

Optagelsen er en ekstra service, og jeg kan desværre ikke give garanti for optagelsens kvalitet og lyd. Du er velkommen til selv at optage sessionen. 

Lyt gerne til optagelsen efterfølgende, da sessionen ofte vil igangsætte flere processer – i flere lag – hos dig. Det er en dyb personlig healing som vil støtte dig og øge din selvforståelse på et langt dybere plan, så du når ind til dit autentiske jeg.

Spirituel vejledning suppleres med fjernhealing.