Spirituel vejledning
Clairvoyance - afdødekontakt - guider
50 min. online via zoom, 1500 kroner.
En spirituel session kan støtte og vejlede dig præcis dér, hvor du befinder dig i livet lige nu. Energi kender ingen grænser, og derfor kan en session sagtens gennemføres online eller per telefon. Selvom vi sidder hver for sig, kan vi stadig se hinanden på skærmen, og du vil opleve samme nærvær og dybde, som hvis du var fysisk til stede.
Få belyst dit eget potentiale
Få guidning og støtte til nuet
Modtag spirituelle råd og vejledning fra dine guider
Få en stund med en kær afdød – og find støtte til sorgen
I løbet af én spirituel session kan vi sammen udforske op til fire områder: spirituel vejledning, kroppens formidling, clairvoyance og afdødekontakt. En session vækker ofte stærke følelser, og derfor anbefaler jeg, at du forbereder dig ved at bruge nogle dage på at reflektere over, hvad du ønsker at fokusere på under sessionen.
Der er flere måder at sammensætte en session på, og universet tilpasser den altid, så den passer præcis til dig og dine behov. Videreformidlingen foregår altid med en konkret, kærlig, let og positiv energi.
Spirituel vejledning
Spirituel vejledning er til dig, der ønsker støtte og vejledning fra din sjæls kerne, skytsengle og dine guider. Under en spirituel vejledning træder dine guider frem for at give dig konkrete råd, indsigt og støtte på din videre livsrejse. Det er altid dit eget frie valg at tage de beslutninger, som føles rigtige for dig.
Formidling fra din fysiske krop
Din livslinje, både fra dit nuværende og tidligere liv, kan komme til udtryk i dette felt for at belyse dine styrker samt de områder, hvor du energetisk kan opleve begrænsninger. Kroppen husker alt – fra livets begyndelse til nu – og rummer alle følelser og tanker. Derfor kan kroppen konkret videregive indsigter og skabe forståelse for din situation. Den kan også komme med løsningsforslag, som kan hjælpe dig med at hele og bevæge dig videre i livet som den autentiske udgave af dig selv.
Clairvoyance
Clairvoyance betyder “klarseende” og refererer til evnen til at stille sig til rådighed som talerør for klientens energifelt, også kaldet for aura. Auraen består af forskellige energilag og farver, der hver især kan fortælle noget om en persons:
- Fysiske tilstand (helbred)
- Følelsesmæssige tilstand (følelser og humør)
- Mentale tilstand (tankemønstre og sindstilstand)
Spirituelle tilstand (åndelig udvikling og bevidsthed)
Afdødekontakt
Afdødekontakt handler om at skabe forbindelse til en person, der er gået bort – altså en kær afdød. Formålet kan være at modtage en hilsen, modtage gode råd, få bekræftelse på, at den afdøde har det godt, eller blot at dele en stund og mindes de gode oplevelser, man havde sammen i livet.
Gennem en afdødekontakt kan du få klarhed:
- En følelse af fred og trøst ved at vide, at den afdøde er til stede og stadig kærligt engageret i dit liv.
- En bekræftelse på, at kærlighed og jeres relation ikke ophører ved døden.
- Mulighed for at få svar på ubesvarede spørgsmål eller for at sige ting, du ikke nåede, mens personen levede.
- En stund til refleksion og heling efter sorg.
Kontakt til dine kære på den anden side (afdødekontakt) er altid mulig hos mig. Du kan specifikt ønske, hvem der skal træde frem i sessionen – uanset om vedkommende netop er gået bort eller har været væk i mange år. Der er ikke et bestemt tidsrum, der skal være gået, men det er vigtigt, at du selv føler dig klar til dette smukke møde.
Vejledning til erhverv
Spirituel vejledning tilbydes til virksomheder, der ønsker at styrke deres potentialer, optimere driften og udforske nye muligheder for vækst og udvikling. Den spirituelle vejledning kan hjælpe med at afdække blinde vinkler, løsne fastlåste situationer og give ny inspiration til beslutninger.
Det praktiske i forhold til online session
Når du har bestilt en tid, vil du modtage en e-mail med et link til vores online Zoom-møde. Cirka 5 minutter før vores aftalte tid klikker du på det fremhævede link og indtaster den medsendte kode. Herefter kommer du ind i online “mødelokalet”.
Hvis du ikke allerede har installeret Zoom på din computer, iPad eller mobil, anbefales det at gøre det i god tid før mødet, så du undgår forsinkelser.
Det gør ikke noget, hvis jeg ikke ved ret meget om dig inden vores møde. På den måde kan du bedre være sikker på, at vejledningen kommer direkte fra dit spirituelle team. Under sessionen er du velkommen til at be- eller afkræfte budskaber ved at sige “ja” eller “nej”. Der vil naturligvis være tid til spørgsmål undervejs.
Da vi hele tiden bevæger os gennem livet, vil to sessioner aldrig være helt ens. Emnerne kan derfor ikke altid aftales på forhånd, men du kan altid spørge om råd og vejledning i forhold til netop din nuværende livssituation. En session tager altid udgangspunkt i at støtte og vejlede dig bedst muligt.
Optagelse af sessionen
Sessionen bliver optaget og efterfølgende sendt til dig pr. mail som en lydfil. Det er vigtigt, at du selv sørger for at gemme lydfilen på din computer eller enhed, da den bliver slettet hos mig 5 dage efter vores session.
Optagelsen tilbydes som en ekstra service, og jeg kan desværre ikke garantere kvaliteten eller lyden af optagelsen. Du er selvfølgelig også velkommen til selv at optage sessionen, hvis du ønsker det.
Det kan være en god idé at lytte til optagelsen igen efter sessionen, da den ofte vil sætte flere processer i gang – på forskellige lag – hos dig. Sessionen fungerer som en dyb personlig healing, der støtter dig og øger din selvforståelse på et langt dybere plan, så du kan komme i kontakt med dit autentiske jeg.
Klienten i fokus
I en spirituel session fungerer jeg som en kanal for energierne. Når sessionen afsluttes, husker jeg kun enkelte brudstykker, og inden for en times tid efter er alt forduftet fra min bevidsthed.
Denne tilgang er en del af min respekt for dig som klient, og den sikrer, at det, vi deler i sessionen, bliver værnet om – især hvis vores veje skulle krydses igen.
Jeg anbefaler som udgangspunkt, at man venter minimum 3 måneder mellem hver spirituelle vejledning.
Etik og moral
Jeg arbejder ikke med temaer som døden eller alvorlig sygdom, og jeg stiller udelukkende ind på dig som person.
Som spirituelt medium har jeg naturligvis tavshedspligt.