Biodynamisk Kranio Sakral Terapi og Spirituel Healing

- til dyr

50 min. online via zoom, 950 kroner.

Velkommen til en blid og dybdegående terapiform, som hjælper dyr i alle aldre til øget balance og velvære. Med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi arbejder vi ud fra livsenergierne og kroppens naturlige selvhelbredende kræfter – helt ned på væske- og celleplan i dit kæledyrs krop.

Terapien er mere end blot fysisk behandling; det er et møde med dyrets indre selv på både bevidste og ubevidste niveauer. Ved at arbejde indefra med kroppens betingelser fokuserer vi på årsagerne til ubalancer, spændinger, smerter, låsninger og traumer. På denne måde forløses de blokeringer, som kan skabe ubalance, og der skabes harmonisk balance på alle planer.

Min tilgang er altid skånsom og tilpasset dit dyrs behov, så behandlingen foregår i trygge rammer og på kroppens egne præmisser. Uanset om dit dyr lider af fysiske gener, stress eller gamle traumer, kan Biodynamisk Kranio Sakral Terapi og Spirituel Healing være en vej til øget livskvalitet og velvære.

Årsag frem for symptomer

Holistisk tilgang til alle dyr

Kærlighed til din bedste ven

Styrke jordforbindelsen

Velvære til alle slags dyr

Afbalancering af chakra

Healing af chok eller traume

Afspændning af hele dyret

Terapi til alle, uanset alder og race

Øge livskvalitet og glæde

Booste selvhelbredende kræfter

Karmisk og spirituel healing

En holistisk tilgang med dyret i centrum

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) er en blid og dybdegående terapiform, hvor arbejdet baseres på livsenergierne og kroppens selvhelbredende kræfter – helt ned til væske- og celleplan. Terapien er et dybt møde med dit dyr både på et bevidst og ubevidst plan, fysisk som energetisk.

Kropsterapien og healingen kan foregå hvor som helst og er ikke begrænset af fysisk afstand. Vi aftaler et tidspunkt for kropsterapien, hvor dit dyr befinder sig et roligt og uforstyrret sted, hvor det kan finde balance og tryghed.

Under sessionen kan dit dyr enten sidde eller ligge ned, alt efter hvad der føles bedst. Jeg kontakter dig på det aftalte tidspunkt, og vi starter med en samtale, hvor du har mulighed for at fortælle om dit dyr og dele, hvad du ønsker, at sessionen må støtte med.

Min tilgang kombinerer både de biodynamiske (BKST) og mekaniske (KST) principper. Kranio Sakral Terapi arbejder med hele kroppen gennem det kranio-sakrale system. Dette system består af flere dele, som tilsammen udgør en funktionel enhed i kroppen. Her er hovedgrupperne:

  • Knoglerne i kraniet, ansigtet, nakken, rygsøjlen og korsbenet (sacrum)
  • Bindevævet, både indenfor og udenpå kraniet, som adskiller hjernens dele og omslutter rygmarven
  • Cerebrospinalvæsken, der nærer og beskytter hjernevævet i kraniet og rygsøjlen


Under terapien opnår dit dyr en indre ro, og det er ikke usædvanligt, at det glider ind i en afslappet tilstand. Neurologisk svarer denne tilstand til REM-søvn, hvor kroppens selvhelbredende kræfter er mest aktive. Det skaber et trygt rum, hvor dit dyr kan opnå øget balance og velvære, og spændinger kan slippe.

Kroppen husker alt
Kroppen er unik og bærer dyret gennem livet på godt og ondt. Alt, hvad dit dyr har oplevet fysisk og psykisk, lagres i kroppens hukommelse – fra livets begyndelse gemmes glæder, sorger og eventuelle traumer, uanset om dyret er bevidst om dem eller ej. Uforløste energier eller traumer kan ofte vise sig som spændinger, smerter eller begrænsende mønstre.

Sessionen kombineres med spirituel healing, som transformerer positive forandringer i og omkring dit dyr ved at forløse ubalancer og vække dets indre visdom til live.

Praktiske informationer til online session

Dit link til zoom
Når du har bestilt en tid, vil du modtage en e-mail med et link til vores online Zoom-møde. Cirka 5 minutter før vores aftalte tid klikker du på det fremhævede link og indtaster den medsendte kode. Herefter kommer du ind i online “mødelokalet”.

Hvis du ikke allerede har installeret Zoom på din computer, iPad eller mobil, anbefales det at gøre det i god tid før mødet, så du undgår forsinkelser.

Under kropsterapien 
Det er meget individuelt, hvordan man sanser dyrets kropsterapi. Mange ejere giver udtryk for at opleve nogle af følgende symptomer eller fornemmelser:

  • At stressniveauet reduceres
  • At der opstår mere ro i tanker og sind
  • En følelse af tyngde og velbehag i kroppen
  • Varme eller kulde i og omkring kroppen
  • Afspænding i forskellige dele af kroppen
  • Fuldstændig afslapning med mærkbar indre ro
  • Følelsesmæssig berøring og forløsning


Hvis du ikke umiddelbart kan sanse kropsterapien under sessionen, kan det skyldes, at du “søger” efter det frem for blot at “sanse” det. Når du slipper denne søgen og i stedet giver slip, vil du bedre kunne opleve helheden arbejde.

Efter kropsterapien
Dyrets krop vil være aktiv i sin afbalancering efter kropsterapien, hvilket kan medføre nogle midlertidige reaktioner, som ofte aftager inden for en uges tid. Disse kan blandt andet inkludere:

  • At dyret virker kuldeskær
  • Øget behov for at besørge
  • Ændret appetit over et par dage
  • Øget behov for væskeindtag
  • Større eller mindre aktivitet end normalt
  • Øget behov for søvn og ro generelt
  • Ømhed i kroppen da denne afspændes


Det er helt naturligt, at kroppen reagerer på denne måde, da kropsterapien styrker kroppens egen indre balance

Den holistiske tilgang støtter dit dyrs udfoldelse som den unikke sjæl, den er, og hjælper det til at stå stærkt og autentisk i sin energi.