M_Juniorhold-landingpage-900x600

Junior hundetræning

6 timers træning på bane og 6 timers online teori Pris 895,- 

Dette hold henvender sig til junior hunde fra ca. 7 – 12 mdr.

Hundeskolen tilbyder et professionelt dybdegående forløb både med hundetræning i praksis på træningsbanen og online teori hvor der vil være fokus på hvalpens behov, udvikling og adfærd. Det vil skabe en større forståelse for hvalpen som individ og i langt de fleste tilfælde undgå uhensigtsmæssig adfærd.

Hundeskolen tager udgangspunkt i familiehunden men har også bred erfaring indenfor brugshunde. Der prioriteres små hold for at kunne opretholde en individuel sparring med den enkelte gennem forløbet.

Få den bedste kontakt

Få øget forståelse og tillid

Stærk og stabilt samarbejde

Om junior hundetræning

Om Berit Højgaard

Jeg har siden 2005 drevet min egen virksomhed og arbejder professionelt som hundeadfærdsinstruktør, hundeadfærdsspecialist og holistisk kropsterapeut. Jeg har siden 2005 drevet hundetræningsplads hvor der er afholdt hundetræning i ca. 45 uger af året med mellem 8-15 hold pr. uge, alt efter årstiden.

Hundetræning er meget mere end blot lydighedstræning, hvor hunden lærer at udføre diverse handlinger på signal fra ejeren. Hundeskolen tilbyder et sted hvor der er fokus på ejer såvel som hunden for at styrke samspillet og hermed få formet den allerbedste familiehund.

Der undervises udelukkede i moderne hundepsykologi med bløde metoder og positiv forstærkning. Her belønnes hunden for korrekt udført øvelse med både verbal ros og masser af godbidder. Undervisningen tager udgangspunkt i brugen af hånd-, krops-, og lydsignaler, alt sammen for at gøre kommunikationen lettere forståeligt mellem ejer og hund. Via denne træningsvinkel øges samarbejdet og danner grundlaget for en fantastisk kontakt mellem ejer og hund. Der vil gennem undervisning være fokus på udvidet grundlæggende lydighedstræning og næsearbejde som fx.:

– sit
– dæk
– indkald
– gå pænt
– ja / nej / stop
– kontaktøvelser
– ikke hoppe op
– passere andre roligt
– ro på øvelser i div. situationer

Øvelserne bliver grundigt gennemgået og udvidet efterhånden som ejer og hund er klar til yderligere udfordringer. 

Praktisk information

Juniortræning på privat areal afholdes kl. 18.15 – 19.15.

Online teori afholdes via zoom kl. 18.00 – 19.00. Online teori er samlet med øvrige hold for at skabe et møderum for hundeejere.

Medbring vaccinations- og forsikringspapirer den første gang samt masser af små bløde godbidder.

Der er plads til 8 deltagere på holdet og gennemføres ved min. 5 deltagere.

Junior hundetræning afholdes følgende datoer:
15/8 – Online teori
18/8 – Hundetræning
22/8 – Online teori
25/8 – Hundetræning
29/8 – Online teori
1/9 – Hundetræning
5/9 – Online teori
8/9 – Hundetræning
12/9 – Online teori
15/9 – Hundetræning
19/9 – Online teori
22/9 – Hundetræning

Adresse til hundetræningspladsen:
Nielstrupvej 64
5250 Odense SV

COVID-19

Alle forbehold vedr. COVID-19 / Coronavirus vil blive taget seriøst og der er håndsprit tilgængeligt og mulighed for at holde god afstand. Såfremt du har de mindste symptomer på sygdom, virus eller er i karantæne grundet mistanke om smitte, bedes du blive hjemme, så vi mindsker smittespredning, tak.