Om Berit Højgaard
Jeg har siden 2005 drevet egen virksomhed og arbejder professionelt som hundeadfærdsinstruktør, hundeadfærdsspecialist og holistisk kropsterapeut. Jeg har siden 2005 drevet hundetræningsplads hvor der er afholdt hundetræning i ca. 45 uger af året med mellem 8-15 hold pr. uge, alt efter årstiden.
Hundetræning er meget mere end blot lydighedstræning, hvor hunden lærer at udføre diverse handlinger på signal fra ejeren. Hundeskolen tilbyder et sted hvor der er fokus på ejer såvel som hunden for at styrke samspillet og hermed få formet den allerbedste familiehund.
Der undervises udelukkede i moderne hundepsykologi med bløde metoder og positiv forstærkning. Her belønnes hunden for korrekt udført øvelse med både verbal ros og masser af godbidder. Undervisningen tager udgangspunkt i brugen af hånd-, krops-, og lydsignaler, alt sammen for at gøre kommunikationen lettere forståeligt mellem ejer og hund. Via denne træningsvinkel øges samarbejdet og danner grundlaget for en fantastisk kontakt mellem ejer og hund.
På dette hold er der fokus på jeres fælles kontakt og samarbejde. Din hund er fortsat i udvikling på flere planer og det tages der højde for i undervisningen.
Træningen gennemføres på en bane med et mix af enkelte agility redskaber samt rally skilte (opgaver).