Telepati med hund online

50 min. online pris 800,-

Sådan får du gavn af telepati med din hund

Hunde er, ligesom mennesker, en sjæl fyldt med tanker, følelser og meninger. Telepati er med til at øge din forståelse for hundens krop, sind og ånd. Gennem telepati får du indsigt i din hunds tanker og følelser. Det kan belyse eventuelle ubalancer i og hos din hund.

Telepati kan også benyttes i forhold til dit kæledyrs sidste tid og efterfølgende i din sorgproces.

Telepati tilbydes til både nulevende som afdøde.

Se din hunds adfærd og få konkrete løsninger på evt. problemadfærd

Se din hunds trivsel

 
   

Se din hunds helbred og bliv guidet videre med støtte til din hund

Se din hunds historik, hvad er der sket i dens liv

Se ind i din hunds sidste tid og få støtte til sorgen

Sådan fungerer online telepati

Telepati med din hund i min klinik er en energiudveksling mellem mig og din hund. En energisk kommunikationsform, hvor vi sanser og fornemmer hinanden. Gennem denne sansning bliver jeg i stand til at omsætte hundens energiudveksling til ord. Undervejs i sessionen vil du kunne opleve at din hund viser tegn på træthed og den vil muligvis falde i søvn. 

Energi kender ikke begrænsninger. Derfor er det muligt at gennemføre på afstand. Selvom vi sidder på afstand, kan vi se hinanden på skærmen og du vil få nøjagtig det samme ud af sessionen, som hvis din hund var fysisk til stede foran mig i klinikken. 

Hunden er også en guide i forhold til sin ejer, derfor kan der også komme personlige budskaber til ejeren i en session. 

Hundeadfærdsspecialist og kropsterapeut
Siden 2005 har jeg arbejdet professionelt og holistisk med hunde både indenfor træning, adfærd og kropsterapi. Derfor kan jeg gennem en telepatisk session støtte og guide med konkrete løsningsforslag til dig, din hund og dens adfærd. Jeg arbejder altid med intentionen om at belyse årsagen til given adfærd frem for blot symptomerne, da dette giver langt mere stabilitet og balance. 

En session er pr. hund. Har du flere hunde / dyr i husstanden som du ønsker en telepatisk session med, så lad os tale sammen omkring tidsbestillingen og dine ønskede spørgsmål. På den måde kan jeg gennemskue hvor meget tid der bør prioriteres til dine hunde / dyr. 

Telepati suppleres med spirituel fjernhealing.

Praktisk information

Før sessionen
Når man har en samtale med sin hund kan det sætte gang i det store følelsesregister. Derfor anbefaler jeg, at du forbereder dig hjemmefra til sessionen.

Inden vores møde bedes du maile:

  • et vellignende billede af din hund i fuld profil. Hvis muligt gerne et forfra og et fra siden.
  • hundens navn, evt. kælenavn/e, 
  • hundens alder og køn. 
  • tre-fire spørgsmål, som du ønsker, vi skal fokusere på i sessionen.

Under selve sessionen får du mulighed for at stille flere spørgsmål. 

Efter sessionen
Sessionen bliver optaget og sendt til dig via mail. 

Når du lytter til optagelsen efterfølgende vil det ofte igangsætte flere processer og hermed øge forståelsen for din hund på et dybere plan.

Obs! Det er vigtigt at du selv gemmer den tilsendte lydfil, da jeg sletter den hos mig efter 5 dage. 

Husk: Telepati kan aldrig erstatte et dyrlægebesøg.