Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

50 min. i klinikken, 750 kroner.

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi er for alle. Det kan bruges både til babyer, børn, unge, voksne og ældre mennesker. Terapien består af meget blide og lette berøringer på bl.a. kraniet, langs ryglinjen, bækkenet/korsbenet og benene.

Med denne terapiform arbejder man indefra på kroppens betingelser. Med fokus på årsagen til kroppens ubalancer forløses spændinger, smerter, låsninger eller traumer og der genskabes balance på alle planer – alt sammen på kroppens betingelser. 

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi kan bl.a. hjælpe dig med at:

Lindre hoved og kæbespændinger

Give øget energi

Lindre led- og muskelsmerter

Afspænde hele kroppen

Støtte din indre ro og balance

Støtte dig til en bedre nattesøvn

Sådan foregår BKST?

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) er en blid og dybdegående terapiform, hvor man arbejder ud fra livsenergierne og de selvhelbredende kræfter, helt ned på væske- og celleplan, i din krop. Terapien er et møde med selvet på både det bevidste og ubevidste plan.

Min tilgang til terapien sker både ud fra biodynamiske (BKST) og mekaniske (KST) principper.

Kranio Sakral Terapi arbejder med hele kroppen ud fra det kranio sakrale system. Dette system består af bestemte dele, som udgør en funktionel enhed i kroppen, herunder kan du se hovedgrupperne:

  • Knoglerne i kraniet, ansigtet, nakken, rygsøjlen og korsbenet (sacrum)
  • Bindevæv, inde- som udenpå kraniet, adskiller hjernedelene og omgiver rygmarven
  • Cerebrospinalvæsken som nærer og beskytter hjernevævet i kraniet og rygsøjlen


Terapien foregår i min klinik, hvor du enten sidder, står eller ligger på en briks. Vi indleder behandlingen med en lille samtale om dig og din historie. 

Under terapien kommer du i en indre ro og en let søvn kan forekomme. Neurologisk set svarer denne tilstand til REM-søvnen, hvor kroppens selvhelbredende kræfter er mest aktive. Der skaber sig et rum, et møde og en øget bevidsthed omkring din egen krop, idet den bliver lyttet til og hermed kan afspændingen finde sted.

Kroppen er unik, den er med til at bære os igennem livet på godt og ondt. Alt hvad du oplever fysisk og psykisk lagres i kroppens hukommelse. Helt fra livets begyndelse lagres glæde, sorger og eventuelle traumer, uanset om vi er bevidste om hændelsen eller ej. Hvis du har uforløste energier eller traumer i kroppen, vil det ofte komme frem som en spænding, smerte eller et mønster, som kan give begrænsninger i livet.

Under terapien
Det er meget forskelligt hvordan den enkelte oplever selve terapien. Du kan f.eks. opleve:

  • At føle mere ro i tanker og sind
  • At føle dig tung og tilpas i kroppen
  • At føle varme eller kulde i og omkring dig
  • At føle nærvær af dine kære fra den anden side
  • At føle at kroppen afspænder forskellige steder
  • At føle en øget varmestrømning gennem kroppen
  • At se mange farver og ofte dukker der minder op 
  • At føle dig afslappet og mærke en indre ro
  • At blive følelsesmæssigt berørt og føle en slags forløsning


Efter terapien
Efter kropsterapien vil kroppen være aktiv i dens afbalancering og det kan fremme nogle reaktioner som fx. træthed, øget lyst til væske, ømhed i kroppen, alle reaktioner som typisk vil aftage efter en uges tid.

Hvor mange sessioner bør jeg have
Antallet af behandlinger afhænger af den enkelte person. Det vil sige af dig og dine udfordringer og ikke mindst af hvordan din krop reagerer på terapien. Jeg anbefaler at man gennemgår tre sessioner, før man kan vurdere virkningen af BKST.

Kranio Sakral Terapi anbefales også som velvære til det velfungerende individ.

Terapien suppleres med shaman og spirituel healing.

COVID-19

Alle forbehold vedr. COVID-19 / Coronavirus vil blive taget seriøst og der er håndsprit tilgængeligt og mulighed for at holde god afstand. Såfremt du har de mindste symptomer på sygdom, virus eller er i karantæne grundet mistanke om smitte, bedes du blive hjemme, så vi mindsker smittespredning, tak.