Jeg tilbyder dyretelepati samt alternativ terapi som Kranio-Sakral Terapi, zoneterapi, healing, Bach’s Blomstermedicin, antroposofisk homøopatisk vejledning, hundetræning og hjælp til hundeadfærd.

TELEPATI – CLAIRVOYANCE
Telepati til dyr, nulevende som afdøde, kan gennemføres via foto eller per. telefon. Telepati kan være dig behjælpelig med at opnå en større forståelse, det kan være i forbindelse med adfærd, dens velbefindende, et sygdomsforløb eller i forbindelse med dens bortgang.

Gennem telepatien bruger jeg alle mine sanser, at kunne se, høre, lugte, smage og føle beskederne fra det pågældende dyr. Dyr er fantastiske til at udtrykke sig og det er en unik måde at mødes på; dyr og menneske.

Telepati / clairvoyance kan aldrig erstatte et dyrlægebesøg.

Praktiske oplysninger
Ved tidsbestilling er det vigtigt, at du sørger for at maile et vellignende foto af dyret, gerne i helprofil, tak. Derudover skriver du dyrets navn evt. kælenavne, alder, køn og max. 4 spørgsmål vedr. dyret. Mailadressen er berit.hojgaard@gmail.com

Sessionen bliver optaget og efterfølgende sendt til dig pr. mail via Dropbox. Lydfilen sørger du for, at gemme på din egen computer, da den bliver slettet hos mig 7 dage efter vores session. Du vil modtage en besked via mail eller sms om at den er afsendt. Online sessioner via telefon eller Skype optages, dog vil nogle af dine spørgsmål kunne gå tabt da vi ikke sidder i samme rum. Du er også velkommen til at optage samtalen via din telefon.

Telepati pr. telefon.
Jeg ringer dig op på det aftale tidspunkt.

ALTERNATIV OG SPIRITUEL TERAPI
Jeg har over 13 års professionel erfaring som hundeadfærdsinstruktør, adfærdsspecialist og alternativ terapeut til dyr. Når du bestiller en session hos mig, gør jeg brug af hele “værktøjskassen” for at skabe de bedste forudsætninger for, at dit dyr kan komme i den mest optimale balance.

Kropsterapi med bl.a. Kranio Sakral Terapi & zoneterapi.
Min tilgang i terapien er både ud fra biodynamiske og mekaniske principper. En yderst blid, behagelig og imødekommende terapi hvor dyret får plads til at være i. Terapien består af lette tryk og teknikker der hjælper hele kroppen til at løsne spændinger, låsninger og traume, så kroppen atter vil genfinde sin balance.

Fysisk vil terapien hjælpe på bl.a.
Stress, halthed, allergi, vokseværk, ubalancer i organer, spændinger i muskler, lavt immunforsvar, div. skævheder, mave/tarm ubalancer, knogleubalancer ( HD, AD, Spondylose m.m.), virker trist eller lign.

Mentalt og følelsesmæssigt vil terapien hjælpe på bl.a.
Stress, frustration, hyperaktivitet, angstneuroser, lydforbier, aggressiv adfærd, seperationsangst m.m.

De mest almindelige reaktioner efter en session er:
Kan fryse, have lind afføring, øget drikkelyst, ændring i appetitten, pludselig opstået kløen, urinere mere (kan lugte stærkt), sover mere eller er mere aktive, øget urenheder, specielt ved lyskeområdet

Disse reaktioner forsvinder ca. 4 – 5 døgn efter behandlingen og det er et tegn på at kroppen genfinder balancen.

Hvor lang tid bør dyret have behandling?
Det afhænger fuldstændigt af dyrets tilstand og problem. Ved en akut situation vil 2-3 behandlinger typisk være nok. Er der tale om kroniske lidelser vil det kræve gentagne periodevise behandlinger, for at kunne opretholde et liv med færrest mulige symptomer.

Kropsterapien kan benyttes af alle dyr og er specielt gavnligt hos fx. brugsdyr, og ikke mindst som velvære til det velfungerende individ.

Mundkurv – nej tak!
Jeg bruger aldrig mundkurv på hunde eller katte. Mundkurven kan ofte føles som et overgreb og ydermere begrænser den dyrets sproglige kompetence. Dyrene har et fantastisk sprog og skal naturligvis have mulighed for, at kunne udtrykke sig undervejs i terapien. Via disse signaler vil dyret vise tydelige tegn, hvor det føles behageligt og hvor der er ømhed. Dette er en vigtig information i terapien og dens forløb.

Terapi til heste, katte m.m.
Her vil sessionen som udgangspunkt foregå i dyrets egne omgivelser. Dette aftales nærmere ved tidsbestilling.

HJÆLP TIL HUNDEADFÆRD
Af og til kan der opstå situationer, som kræver professionel hjælp, og årsagerne hertil kan være mange. Via en adfærdskonsultation findes årsagen til problemet, sammen gennemgår vi det teoretisk og arbejder med adfærden i praksis. I de fleste tilfælde drejer adfærden sig om fx. traumatiske oplevelser, misforståelser, kommunikationsbrist og ofte kombineret med dårlige vaner. Langt de fleste problemstillinger kan løses med den rette forståelse, redskaber og ikke mindst med en tålmodig og vedligeholdende træningsindsats.

En adfærdskonsultation foregår, som udgangspunkt, i familiens og hundens vante omgivelser. Der bliver givet individuel og personlig rådgivning til at kunne løse problemadfærden. Enkelte konsultationer kan foregå hjemme hos mig i klinikken. Det mest optimale er, at hele familien er samlet, da alle bør tage del i at ændre hundens problemadfærd. Der bliver naturligvis taget hensyn til både hunden såvel som familiens behov under udarbejdelsen af træningen. Det er forskelligt hvor hurtigt man kan mærke en fremgang i sin træning med hunden, for nogle tager ganske få dage, hvor der hos andre kan der gå længere tid. Problemet har måske stået på i længere tid, og vaner tager tid før de kan brydes.

Adfærdskonsultationen inkluderer følgende:

✔ Du får tilsendt et spørgeskema, som du bedes returnere til mig.
✔ Vi aftaler en tid for hvornår konsultationen på 2 – 2½ time skal finde sted.
✔ På konsultationen får du første del af træningsplanen, så I straks kan komme i gang.
✔ Senest 3 arbejdsdage efter konsultationen bliver der tilsendt en skriftlig træningsplan.
✔ Der gives fx. kranio sakral terapi / zoneterapi på konsultationen såfremt hunden har behov for det.
✔ Såfremt homøopatiske midler vil være gavnligt i træningen, rådgives der omkring dette ved mødet.
✔ Gennem forløbet har vi løbende kontakt til hinanden bl.a. via en ugentlig logbog som mailes til mig.
✔ Gratis telefonkonsultation vedr. det aktuelle problem et halvt år frem efter konsultationens afslutning.

Det er helt uforpligtende at kontakte mig og høre nærmere omkring muligheden.